Velkommen til Munkegade Kollegiet, som består af værelser i dupletter (hvor to personer deler køkken og bad), 1-værelseslejligheder og delevenlige 2-værelseslejligheder. Ejendommen fra 1890 var oprindeligt en gammel administrations- og fabriksbygning og fremstår i dag som et hyggeligt lille kollegie med masser af charme. Kollegiet ligger inde midt i en lukket karré, hvilket gør det til et dejligt og roligt sted, selvom det ligger lige midt Aarhus’ pulserende byliv. Karréen holder nemlig trafikstøj og andre gener fra midtbyen ude.
Sammen med Nørre Allé Kollegiet, der ligger i samme karré har Munkegadekollegiet et hyggeligt grønt område med stor græsplæne og træer og buske, hvor man kan slappe af og nyde det gode vejr. Munkegade Kollegiet har egne parkeringspladser, et cykelskur, vaskeri til fri afbenyttelse med tørrerum. Med andre ord – kollegiet har det hele. Og mangler du noget, så ligger Århus centrum lige for dine fødder.