Velkommen til Grundtvigs Hus Kollegiet som indeholder 198 hyggelige og velindrettede boliger. Størstedelen af kollegiets beboere bor enten i 1-værelseslejligheder eller i dubletter, hvor køkken og bad deles med én anden. Der er dog også nogle få, der bor flere sammen.
Kollegiet er beliggende i det nordlige Aarhus tæt på byens mange uddannelsesinstitutioner. Udover at de alle sammen er studerende, har langt de fleste beboere på kollegiet det til fælles, at de godt kan lide at være sociale sammen med deres naboer – der arrangeres ofte alt fra fredagsbarer til fællesspisninger og spilaftener. Det er naturligvis op til dig selv, hvor meget du ønsker at deltage, men tilbuddene vil altid være der. Hvad enten du ønsker at deltage i den sociale del eller ej, har kollegiet desuden en række faciliteter, som du kan benytte dig af, heriblandt vaskeri, fællesrum og parkering.