Kollegiekontoret administrerer, vedligeholder og moderniserer 29 ungdomsboligafdelinger, 1 privat og 4 selvejende kollegier i og omkring Aarhus. I alt ca. 5100 lejemål. I takt med behovet bygger vi nye og tidssvarende boliger, der matcher vores målgruppes krav til kvalitet, pris og beliggenhed.
Vi har til huse i det centrale Aarhus. Her foregår den daglige kundebetjening af beboere og boligsøgende. Kontoret er den daglige arbejdsplads for 24 medarbejdere. Desuden beskæftiger vi omkring 30 ejendomsfunktionærer, rengøringsfolk m.m.
Kollegiekontoret er en almen boligorganisation, organiseret som en garantiorganisation. Vi er derfor underlagt den lovgivning, der gælder for almene boligselskaber.
