Skip to main content

Lejligheder på Nørreport

Nørreport Kollegiet

Velkommen til Nørreport Kollegiet. Her findes der flere forskellige typer af 1, 1½ og 2-værelseslejligheder. Med en beliggenhed i centrum af Aarhus med Aarhus Domkirke og havnen kun en kort gåtur væk, oplever du det pulserende byliv lige fra du træder udenfor døren. På cykel når du nemt og bekvemt rundt til dine gøremål i byen, og mange af de Aarhusianske uddannelsesinstitutioner er beliggende indenfor en radius af 2 kilometer.

Her har du altså, alt hvad du behøver tæt på. Mange benytter DOKK1’s lokaler til koncentreret studietid. Du behøver ikke at gå langt med dine indkøbsposer, og orker du ikke lige at lave mad, så er et væld af spisesteder lige indenfor rækkevidde.

Nørreport 24, 8000 Aarhus C
Se mere om os på facebook

Opslagstavle

Kollegiets varmemester
Kollegiets dokumenter
Ofte stillede spørgsmål

1-5 minutter

DOKK1
Aarhus Universitet
VIA Universitet College (centrum)
Banegården

10-15 minutter

Aarhus BSS
DMJX
Riis skov

15-20 minutter

Erhvervsakademiet
Via University College (nord)
Dyrehaven

Boligerne

På Nørreport Kollegiet findes der:
3 stk. 1-værelseslejligheder på ca. 37 m2
9 stk. 1½-værelseslejligheder på ca. 37-41 m2
6 stk. 2-værelseslejligheder på ca. 48 m2

1-værelses lejligheder: Er beliggende i stueplan, på 1. sal og på 2. sal og vender ud mod Nørreport. 1½- og 2-væreleselejligheder: Vender ud mod enten Nørreport, eller gårdhaven. Alle lejlighederne er med eget køkken, toilet og bad. Laminatgulv, som ligner lyse plankegulve. Der er faste skabe i køkkenet samt ovn, komfur og køleskab.
Husleje: Afhænger af boligtype (se mere på UngdomsboligAarhus).
Inkluderet i huslejen: 
Ubegrænset internet.
Rygning: Ikke tilladt indendørs. Beboere der flytter ind efter d. 1.7.2022 må ikke ryge i egen bolig.
Husdyr: Er ikke tilladt på kollegiet.

Om Kollegiet

Gæsteværelse

Har du overnattende gæster har kollegiet et gæsteværelse i kælderen. Gæsteværelset kan bookes. Der er en dobbeltseng samt to gæstesenge, der kan slås ud. Se regler for brug af gæsteværelset i beboermappen, som du finder i topmenuen.

Havedag og rengøringsdag

Der bliver af og til arrangeret nogle aktiviteter som alle må deltage i. Have og rengøringsdagen er obligatorisk for alle beboere. Her friske gårdhaven op og gøres klar til sommeren og kollegiet gøres grundigt rent. Nogle gange arrangerer afdelingsbestyrelsen og de fremmødte pizzahygge efter rengøringen. Det kan også være der sluttes af med en fest – det er beboerne, der bestemmer hvilke aktiviteter, der skal være på kollegiet 🙂

Fællesrum

Fællesrummet er beliggende i kælderen og består af et stort køkken og to store stuer. Den ene stue er en tv stue mens den anden primært bruges til spisning. Her er bordfodbold og diverse brætspil. Fællesrummet er det naturlige samlingspunkt for kollegiets beboere når er er fest og andre arrangementer, men kan også bookes til private arrangementer. Se regler for brug af fællesrummet i beboermappen, som du finder i topmenuen.