Her findes værelser og lejligheder placeret i skønne, grønne omgivelser i Skødstrup. Selvom kollegiet ligger omkring 15 km fra Aarhus C, er det nemt at komme til midtbyen via flere busforbindelser, eller via Letbanen der ligger ca. 500 m. væk.
Kollegiets lejligheder er hyggelige og indeholder alle eget køkken, bad og toilet. Beboerne på værelserne deler faciliteterne med nogle af de øvrige beboere.
Det er tilladt at holde husdyr på kollegiet – dog kun én kat, eller ét bur, terrarium, eller akvarium pr. værelse. Hunde er ikke tilladt.
På kollegiet findes der et væld af fællesfaciliteter, som alle kollegiets beboere kan benytte sig af. Der er blandt andet store udearealer, der giver mulighed for afslapning og grill-hygge på de lange sommeraftener. Derudover er der parkeringspladser, vaskeri, motionsrum mm. De fleste der flytter ind her bliver glædeligt overrasket.