Skip to main content

Lejligheder i midtbykollegie

Grønnegade Kollegiet

Velkommen til Grønnegade Kollegiet, der består af 1- og 2-værelseslejligheder. Lejlighederne ligger på første og anden sal i en bygning fra 1983. Kollegiet er røgfrit på alle fællesarealer, og nytilflyttere må heller ikke længere ryge i egne boliger. Alle lejligheder har eget køkken, bad og toilet, og er beliggende lige i hjertet af Aarhus.

Herfra kommer du let omkring på en cykel til dine gøremål rundt omkring i byen. Det bliver ikke nemmere, når du skal gøre dine daglige indkøb, der ligger nemlig en Aldi i stuetagen. Til kollegiet hører en større have med bl.a. fodboldbane, haveborde og grill. Der er også frodige bærbuske og frugttræer. Der er i begrænset omfang mulighed for at dyrke en lille køkkenhave selv. Et begrænset antal p-pladser er til rådighed for kollegiets beboere.

Grønnegade 55, 8000 Aarhus C
Se mere om os på facebook

Opslagstavle

Kollegiets varmemester
Kollegiets dokumenter
Ofte stillede spørgsmål

1-5 minutter

DOKK1
Aarhus Universitet
VIA Universitet College ( centrum)
Arkitektskolen
Bruuns Galleri

10-15 minutter

Aarhus BSS
DMJX
Riis skov

15-20 minutter

Erhvervsakademiet
Via University College (nord)
Aarhus Tech
Dyrehaven

Boligerne

På Grønnegade Kollegiet findes der:
30 stk. 1-værelseslejligheder på ca. 30 m2.
6 stk. 2-værelseslejligheder på ca. 54 m2.
Detaljer om boligerne: Der er eget køkken, bad og toilet til alle lejligheder. Lejlighederne har faste skabe og parketgulve, og køkkenet er placeret i stuen og udstyret med faste skabe, komfur med ovn og køleskab.

Husleje: Afhænger af boligtype (se mere på UngdomsboligAarhus).
Inkluderet i huslejen: 
Forbrug af el, vand og varme, samt internet.
Rygning: Ikke tilladt indendørs. Beboere der flytter ind efter d. 1.1.2020 må ikke ryge i egen bolig.
Husdyr: Er desværre ikke tilladt på kollegiet.

Om Kollegiet

Haven

Haven er indhegnet og aflåst, da den tidligere tiltrak lumske elementer fra nabolaget. Din dørnøgle passer selvfølgelig til låsen. Kollegiet har en fodbold til disposition, som findes i vaskerummet. Der findes en 4 m lang frugtplukker i skuret til frugttræerne (gratis mad!). Vi har flere grills på kollegiet. De står i cykelværkstedet, dog som regel i haven om sommeren. Husk at rengøre risten efter brug! I haven er der desuden liggestole, parasoller, solsejl og masser af spil.

Boremaskine

Kollegiet har en boremaskine (murhammer) der også klarer huller i beton (modsat almindelige boremaskiner). Kan lånes af varmemesteren. Du bedes anvende trælisten i loftet så meget som muligt i stedet for at lave huller i væggene, for den der overtager din lejlighed overtager sandsynligvis også dine aflagte huller.

Fællesrum

I fællesrummet er køkken, køleskab, mikrobølgeovn, komfur, diskolys og beerpong borde, så mulighederne er gode for at lave mad til hele holdet efter den nyligt overståede eksamen. Du kan mod et depositum (p.t. 600 kr.) låne fællesrummet til private fester. Send en forespørgsel om reservation til bestyrelsen. Find fællesrumsdokumenterne i beboermappen.

Øvrige faciliteter

Fryser: Der er et lille fryserum i hvert køleskab. I tillæg findes der en fælles kummefryser i vaskekælderen. Læg maden i poser med navn på. Det er ikke tilladt at anvende medbragt fryser på kollegiet. Hoveddørskodelås: For at forhindre alverdens godtfolk i at benytte trappetårnet som midlertidig residens, er der en kodelås på døren. Koden kan til enhver tid ændres af afdelingsbestyrelsen, hvis man har mistanke om misbrug. Madrasser: Vi har nogle reservemadrasser lagret i tørrerummet. De leveres tilbage efter brug, selvfølgelig. Vask af tøj: Der forefindes et betalingsvaskeri på Grønnegade Kollegiet.