Skip to main content

Rengøringsordning

Kontrol af rengøring

Ugentlig rengøring

Hver etage har en rengøringsplan, og hver værelsesbeboer er ansvarlig for rengøring af enten gang eller fælleskøkken hver femte/sjette uge. Hvilket værelse der er ansvarlig for rengøringen, fremgår af rengøringsplanen og kører efter et rotationsprincip. En uge skal du altså rengøre gangen, fem/seks uger efter skal du rengøre fælleskøkkenet, og så videre.

Rengøringen tjekkes hver mandag morgen mellem 07.15 og 08.00 af varmemesteren, og hvis rengøringen ikke er godkendt, laver varmemesteren en markering på den givende uge på tjeklisten i rengøringsrummet. Er alt i orden så er der ingen markering.

Beløbet for den manglende rengøring trækkes automatisk på den efterfølgende huslejeopkrævning.

Rengøringen tager max 1 til 2 timer, 9-10 gange om året, så det er ikke nogen overvældende arbejdsbyrde der her er tale om. Det skal understreges, at fordi du i en given uge skal gøre køkkenet rent, betyder det ikke at du skal klare andres opvask.

Betaling for ikke udført rengøring

Betaling for rengøring udført af det eksterne rengøringsfirma, vil blive opkrævet sammen med den næste måneds huslejeopkrævning hos den ansvarlige beboer. 

Tomme værelser

I tilfælde, hvor værelset der er anført på rengøringsplanen, ikke er udlejet, vil der IKKE blive rekvireret rengøringsfirma til at udføre den manglende rengøring.

Forpligtelse

Husk at alle beboere har pligt til aktivt at medvirke til at gangen og fælleskøkken er renholdt jf. lejekontrakten og vedligeholdelsesreglementet.

Er du utilfreds med rengøringstjekket, skal du kontakte kollegiets varmemester på mdn@kollegiekontoret.dk

Har du forslag til forbedringer af ordningen, kan de sendes til driftslederen på aka@kollegiekontoret.dk

Årlig hovedrengøring på etagen

Én gang om året skal der laves hovedrengøring af etagens fællesarealer.

Hovedrengøringen gælder alle fællesområder på etagen, herunder køkken, gange og øvrige fælles faciliteter. Når rengøringen er færdig, skal områderne være grundigt rengjorte og i god stand.

Det er de 11 beboere på etagen, der sammen har ansvaret for, at hovedrengøringen bliver gennemført til tiden og i en tilfredsstillende kvalitet. Det betyder, at alle på etagen skal bidrage og sikre, at opgaven bliver løst i fællesskab.

Kontrol af rengøringen

Når hovedrengøringen er gennemført, bliver den kontrolleret.

Hvis rengøringen ikke kan godkendes ved første kontrol, får etagen besked og har derefter 7 dage til at få rettet op på de områder, der ikke lever op til kravene.

Hvis rengøringen heller ikke kan godkendes ved anden kontrol, kan udlejer bestille et eksternt rengøringsfirma til at udføre opgaven uden yderligere varsel.

Udgiften til den eksterne rengøring bliver fordelt ligeligt mellem de 11 beboere på etagen og opkræves via den førstkommende huslejeopkrævning.