Skip to main content

Værelser i hjertet af Aarhus

Godsbanekollegiet

Velkommen til Godsbanekollegiet, som er beliggende på en af Aarhus’ allerbedste lokationer. Godsbanekollegiet består af to afdelinger: Tårnet og Karréen. Tårnet administreres af Kollegiekontoret og Karréen af AAB. Mange af fællesarealerne- og fællesfaciliteterne deles af de to boligforeninger og beboerne danner en fælles ejerforening, som repræsenterer de to afdelinger.

Godsbanen – Tårnet
Her findes der i alt 132 kollegieværelser, som alle har eget toilet/bad. På hver etage er der et fælleskøkken, som deles af 11 beboere. Her er der plads til at lave mad og spise sammen, hvis man har lyst til det. Fællesfaciliteter: Betalingsvaskeri, cykelkælder, tagterrasse, fællesrum, TV-stue, bar, studierum, samt fitnessrum, som kan benyttes mod betaling af abonnement.

Her kommer du til at bo centralt med kort afstand til alt, hvad byen har at byde på. Arkitektskolen og VIA Centrum er fx beliggende blot få hundrede meter væk. Hopper du på cyklen kommer du hurtigt fra A til B. Desuden ligger der indkøbsmuligheder blot 450 meter fra kollegiet, så du kommer hurtigt hjem med dine daglige indkøb. Det er et røgfrit kollegie.

Thomas Koppels Gade 1, 8000 Aarhus C
Se mere om os på facebook

Opslagstavle

Kollegiets varmemester
Kollegiets dokumenter
Ofte stillede spørgsmål
Rengøringsordning

1-5 minutter

Arkitektskolen
VIA Universitet College ( centrum)
Scandinavian Center
Aros

10-15 minutter

Aarhus Universitet (Ringgaden)
Aarhus BSS
DMJX

15-20 minutter

Erhvervsakademiet
Skejby sygehus

Boligerne

Godsbanekollegiet, Tårnet består af:
132 stk. værelser

Beskrivelse: Der er indbygget garderobeskab med hylder og bøjlestang.
11 beboere deles om 1 fælleskøkken, der er fuldt udstyret. Der er en hylde/skuffe til hver beboer. Der er spisebord og sofahjørne med TV i alle køkkener, samt en altan.
Husleje: Se UngdomsboligAarhus.dk
Inkluderet i huslejen: 
Internet og forbrug af el, vand og varme er inkluderet i huslejen.
Røgfrit kollegium: Rygning ikke tilladt på kollegiets matrikel – hverken ude eller inde.
Husdyr: Er desværre ikke tilladt på kollegiet.

Om Kollegiet

Fælleskøkken

Fælleskøkkenet er fuldt udstyret – med alt hvad du skulle få brug for af gryder, pander, service osv. I køkkenet har hver beboer et lille privat skab til opbevaring, samt en hylde/skuffe i fælles køleskab og fryser. Området kan bruges både til madlavning, men også til hygge, da der kommer både spisebord og sofahjørne med TV. Der er en lille altan tilknyttet også.

Øvrige faciliteter

Elevator
Der er elevator i bygningen, så du lettere kan få dine møbler på plads i din bolig.

Stueplan – fællesfaciliteter
Der er vaskeri og fitnessrum, som kan benyttes mod betaling.

Tagterrasse
Der findes en tagterrasse på 1.sal, som må benyttes af alle beboere på Godsbanekollegierne.