Invitation til beboermøde

1. december 2024



 

 
     
 

Referat af regnskabsmøde

4. november 2024

Regnskab 2023-24

 

 

alt

Fredensgade Kollegiet
     
 

Værelser og lejligheder
i hjertet af Aarhus

Velkommen til Fredensgade Kollegiet som ligger centralt i Aarhus - kun et stenkast fra Rutebilstationen og gågaden. Kollegiet består af to huse, ét ud til gaden og ét inde i gården og indeholder værelser, 1-værelseslejligheder og 2-værelseslejligheder. På Fredensgade kollegiet findes der en række fællesfaciliteter, som beboerne kan benytte sig af. I kælderen er der vaskekælder, og i baggården er der få parkeringspladser - ellers er der cykelafstand til det meste af det, du kunne få brug for. I fællesrummet kan I spille brætspil, tage et slag bordtennis eller bordfodbold eller se TV. Få flere informationer om kollegiets boliger og fællesfaciliteterne på siden her.

Beliggenhed: Fredensgade 14-16, 8000 Aarhus C, Se på kort

alt

 

 

     
 

Boligerne

På Fredensgade Kollegiet findes der:
8 stk. Værelser
28 stk. 1-værelses lejligheder
10 stk. 2-værelses lejligheder
 
Beskrivelse: Alle lejligheder er med eget køkken, bad og toilet.
Beboerne på værelserne deler køkken, bad og toilet med én anden.

Husleje: Afhænger af boligtype (se mere på "Søg bolig")
Inkluderet i huslejen: 
Forbrug af el, vand og varme, samt internet
Husdyr: Er desværre ikke tilladt på kollegiet.
Rygning: Ikke tilladt indendørs. Beboere der flytter ind efter d. 1.3.2022 må ikke ryge i egen bolig. 

Plantegninger og energimærke

alt

 

 

Fredensgade Kollegiet
Cykelafstand

Fællesfaciliteter

    Fredensgade Kollegiet
    Fredensgade Kollegiet
    Fredensgade Kollegiet
    Fredensgade Kollegiet
    Fredensgade Kollegiet
    Fredensgade Kollegiet

Fællesrum og pergola

Kan frit benyttes af kollegiets beboere. Lokalerne kan også lånes til private arrangementer (læs mere længere nede på siden). For leje af fællesrummet, kontakt den ansvarlige for fællesrummet. I fællesrummet ligger der en del spil, som man meget gerne må låne. Du skal blot hænge en seddel på opslagstavlen med spillets navn, dit navn og lejl.nr. Returnér venligst spillet dagen efter, så andre kan få glæde af det. 

Annocer gerne på gerne på i facebookgruppen, hvis du har flere på besøg til fodboldaften, filmklub el. lign. 

Vaskekælder

Vaskemaskinerne og tørretumblerne kan frit benyttes. Betalingen sker over huslejen. Dette betyder, at der skal vaskes med omhu. Hvis vaskemaskinen ikke virker, kontakt varmemester Søren. Du må max booke 3 vasketider om dagen. 

Vaskeregler: Brug hjemmesiden Condobutlr.com for at booke vaskemaskinen. Der er link i Facebookgruppen, hvor du kan blive oprettet som bruger. Hent dit tøj, når det er vasket.
Det er tilladt at tage en andens vasketid, hvis den ikke er påbegyndt indenfor de første ti minutter. Vær opmærksom på, at vaskeprogrammerne har forskellige tidslængder. F.eks. tager en kogevask (60 grader) 58 minutter. En farvet vask (40 grader) 45 min. Dvs. har du lovligt taget en andens vask, kan du kun vaske en farvet vask (45 min.). 

Parkering

Kollegiet råder over få parkeringspladser i baggården. Alle lejligheder har fået udleveret et parkeringskort, som altid skal ligge synligt i forruden på den parkerede bil. Gæste-parkeringskort kan lånes og returneres efter brug hos nedenstående kontaktperson. Parkerede biler uden synligt parkeringskort, bliver politanmeldt og påført bøde efter to advarsler. Parker din cykel i stativerne eller i cykelkælderen. 

Øvrige

Cykelpumpe - Kollegiet råder over en trykpumpe til cykler. Den findes i kælderen i bygning 14. Husk at tænde for den og sluk den igen, så den ikke står og larmer. 

Værksted/cykelværksted/skralderum - I et rum under bygning 16 har vi et værksted/skralderum. Du finder rummet når du går ned at trappen til cykelkælderen, men i stedet tager døren, der går til højre. 

Depot - Hver lejlighed råder over et lille depotrum. Disse findes i kælderen i bygning 14 og 16. Det er din lejlighedsnøgle, der anvendes til dit depot. Boremaskine kan lånes ved henvendelse til varmemesteren.

Lån fællesrummet (regler)

Både fællesrummet og pergolaen kan lejes. Udlejes dog ikke aftenen før en hverdag. - Max 50 personer i fællesrummet. - Max 2 fester pr. mdr. (aften). Max 2 sammenkomster pr. mdr. (eftermiddag). Lav et opslag på facebook-gruppen for Fredensgade kollegiet senest dagen før arrangementet med lejlighedsnummer samt forventet tidsramme, sådan at øvrige beboere kan kontakte dig, hvis der skulle blive brug for det. Udvis hensyn til de øvrige beboere. Nedsæt lydniveauet kl. 24.00 og hold yderdørene lukkede. - Musikken skal være slukket kl. 01.00. - Grundig rengøring af fællesrum og toilet efter endt arrangement. Viskestykker og klude vaskes. Rengøringen skal senest være udført dagen efter kl. 16.00. Spil ikke musik på pergolaen. Grill skal rengøres efter brug og naturligvis efterlades pergolaen i ren og pæn orden også senest kl. 16.00 dagen efter.- rygning forbudt i fællesrum.

Fællesrummet kan dog frit benyttes i hverdagene og uden for booking til stille og rolige arrangementer.

Fredensgade Kollegiet
Fest
Fredensgade Kollegiet

Rengøring af fællesarealer

Der bliver gjort rent på toiletter og vaskerum hver 14. dag af et eksternt rengøringsfirma. 

 

colour

Kom med indenfor...